Fokus på dit tankemønster skaber bedre præstationer – en golf-case

Golf er et mentalt spil bliver der sagt igen og igen. Vi kan kun være enige og netop det mentale fokus kan være forskellen mellem hvem der står som vinder og taber når dagen er omme. Selvfølgelig handler det også om, at være kvalificeret indenfor det fysiske, tekniske og taktiske område. Men når det handler om at levere toppræstationer, så er der virkelig meget at hente på det mentale område.

Vi var i midten af september med til at følge hold-oprykningskamp fra 2. division til 1. division hvor flere af de mentale aspekter viste sig at være afgørende for hvem der rykkede op. I selve oprykningskampen er der i løbet af dagen flere mentale udfordringer der har betydning for præstationen: 1) evnen til at spille sammen med en makker i foursome (spilles to mod to), 2) at håndtere en føring, at håndtere flere oplagte puts, 3) at håndtere og overvidne en dårlig start og 4) at håndtere falsk tryghed, når sejren ser ud til at være indenfor rækkevidde. Det kan virke simpelt og når du læser det, tænker du måske: ”det er da ikke noget problem at håndtere ovenstående udfordringer”, men ofte er disse eksempler afgørende for hvem der til sidst på dagen står som taber og vinder.  

Evnen til at håndtere disse ovenstående eksempler er langt hen af vejen det der adskiller de rigtige gode spillere fra de mindre gode. I vores golf-case resulterede det manglende fokus, i de afgørende situationer, at der blev misset mellem 10-15 korte put, som i normale træningssituationer ikke burde volde problemer. Men når der kommer pres på grund af vigtigheden af kampen, der er forventninger og håb fra tilskuere og klubben om oprykning, så kan hvad der normalt er simple slag ikke udføres som forventet, og kan medføre tvivl på egne færdigheder. Denne tvivl medfører i mange tilfælde negative tanker, såsom: ”jeg må ikke fejle dette næste slag”. Mange af disse eksempler kendetegnede oprykningskampen og medvirkede til, at holdet stod med et dårligt udgangspunkt, da der skulle spilles singler senere på dagen. At have styr på tankerne og handlingerne er afgørende for at kunne toppræstere i golf.

Hvordan kan vi styre tankerne?

For at forbedre det mentale spil, handler det om, at forandre tænkningen, så den bliver mindre begrænsende, til at være mere selvunderstøttende nuanceret og fornuftsbetonet. Når presset og forventninger til ens præstation er høje og spillet ikke kører som forventet, er tendensen, at tankerne bliver negative. Det er vigtigt at holde sig for øje, at toppræstationer handler om at kontrollere både tanker, krop, adfærd og følelser (se figur 1 nedenfor) – hvor alle fire dele spiller en lige væsentlig rolle for at præstere godt. Det der langt oftest sker, for udøvere på alle niveauer er, at det ikke kører og tankerne bliver negative så påvirker det andre områder, såsom kroppen i form af nervøsitet, som resulterer i manglende præcision i f.eks. puttet, som er helt afgørende i golf.

Det er dog muligt, at arbejde struktureret med ens tankemønster. Netop arbejdet med ens tanker er langt hen af vejen også nøglen til at forandre og påvirke handlingen ude ved hullerne. Det kræver, at man enten alene eller i fællesskab, finder nogle situationer såsom tidligere dårlige præstationer, situationer med negative tanker, nervøsitet, ondt i maven osv. Situationerne gennemgås grundigt, således at det bliver klart, hvilke tanker der opstår i en pågældende situation. Der vil ofte være tale om såkaldt negative automatiske tanker, dvs. tanker der opstår hurtigt, og uden at man selv er bevidst om dem. F.eks. ”jeg klarer ikke det her slag”, ”det er også umuligt”, ”jeg virker dårlig”, ”jeg kan ikke finde ud af det”. Det er sådanne tanker der med til at frembringe, forværre og fastholde de belastende oplevelser. Målet er at finde alternative positive tanker til hver situation.

Ofte kan det være nyttigt at analysere hvor ens tankefokus er henne. Er ens fokus i fortiden, nutiden eller fremtiden? (se figur 2 nedenfor) En pointe er, at når tankerne er enten i fortiden, ”det forrige dårlige slag” eller at man er fastholdt i fremtiden, og den falske tryghed og tanken om, at ”nu kan det ikke gå galt”, så er fokus ikke hvor det skal være! Fokus skal være på slaget lige nu, at være til stede i nuet og det er her de gode præstationer opnås!

Hvis vi tænker tilbage til oprykningskampen, som beskrevet i starten, så var tendensen, at mange af spillerne enten fokuserede for meget på de tidligere dårlige slag. Eller var kommet komfortabelt foran og dermed troede at sejren var hjemme hvilket medførte manglende fokus på deres plan for at præstere bedst og dermed manglende fokus på næste enkelte slag.

For at skabe kontinuerlige toppræstationer, er det nødvendigt, at blive bevidst om hvornår det er at fokus ”vandrer” enten til fremtiden eller fortiden og konstatere, at det ikke er optimalt at have sit fokus der. Derefter handler det om, at træne i at være i nuet og slaget lige nu! Det er her at de gode præstationer udvikles og bibeholdes. Evnen til at arbejde struktureret med sit tankemønster er ofte forskellen på dem der forbliver middelmådig og dem der tager springet til eliten. Men det kræver vedvarende mental træning!

Mange hilsner

Carsten og Christian

Vindermentalitet.dk

Målsætninger og skadesforløb – en hurtigere vej tilbage på banen

En ung talentfuld fodboldspiller, på kanten af superligaholdet, løber han ind i en voldsom skade. Nedenstående samtaler sætter fokus på hvordan spilleren Thomas (fiktivt navn) ved hjælp af målsætninger og samtaler kan gå fra negative tanker og frustrationer til positive tanker og fokus på udvikling i løbet af et skadesforløb.

 De svære samtaler om skader

Thomas fortæller, hvordan han i løbet af de uger, hvor han har været skadet, har mistet lidt forbindelsen til holdet, hvilket påvirker ham meget. Thomas har desuden lige været inde i en god periode med flere kampe på førsteholdet, og vi snakker derfor om den nedtrykthed, der ofte følger med, og hvordan man kan håndtere den, så skadesperioden bliver så god som muligt. Selv om vi får vendt snakken til nogle positive tanker, er det tydeligt, at skaden påvirker Thomas meget. Han fortæller bl.a., hvordan han også sidste år var ude for noget lignende: ”Det gik også godt sidste forår, indtil jeg fik den samme skade i den anden side… det håber jeg ikke sker igen.” Han har fået en lyske skade, og udsigterne til at vende tilbage er muligvis en operation og mindst et par måneders pause. Vi tager en lang snak om det at være skadet. Hvad der er vigtigt for ham i en sådan periode, for at holde humøret oppe og måske komme tilbage hurtigere end ventet. Vi tager udgangspunkt i figur 1 og sætter målsætninger for skadesforløbet og hvad han kan gøre for hurtigere at komme tilbage på banen, samt laver en handlingsplan for hvad han kan udvikle når han nu ikke kan spille. Samme princip er gældende uden for banen, som for de andre målsætninger når han er på banen, og vi kommer bl.a. ind på sociale og mentale mål og selvfølgelig de vigtige, fysiske mål under skadesforløbet.

Målsætningsprincipper
1.	Sæt specifikke mål.
2.	Sæt moderat svære men realistiske mål.
3.	Sæt korte og lange mål.
4.	Sæt præstations og procesmål, såvel som resultatmål.
5.	Sæt trænings- og konkurrencemål.
6.	Dokumenter målene.
7.	Skab målstrategier.
8.	Vurder udøverens personlighed og motivation.
9.	Sørg for mål-ejerskab.
10.	Sørg for mål-support.
11.	Sørg for evaluering og feedback omkring målene.
12.	Brug ovenstående principper indenfor forskellige målområder

 

Målområder

Målsætningsprincipper og områder. Når man arbejder med målsætninger bruger man målprincipperne indenfor målområderne. Et eksempel kunne være at sætte mål for et skadesforløb der er korte, procesorienterede træningsmål indenfor det fysiske område. Det kunne være at fokusere på at styrke overkroppen.

Efter noget tid hvor han har fået arbejdet med målsætninger virker han i bedre humør. Jeg spørger ind til ting omkring skaden og retter fokus mod fremtiden og fremgangen med denne. Da jeg spørger ham i forbindelse med hans arbejde med andre målområder, om han har været motiveret, svarer han: ”Ja, man kan jo næsten ikke være andet, man vil jo så hurtigt i gang som muligt.” Til den næste samtale har han fået til opgave at lave et udkast til hvad han yderligere kan arbejde med under skadesforløbet. Da jeg efterfølgende spørger ham, hvordan det har været at tage fat om skaden på denne måde svarer han: ”Det er da dejligt at snakke om tingene, men det var også dejligt, at få det ned på papir.” Det virker, som om at det er en væsentlig ting at holde sig for øje, når spillere er skadet, at de stadig har kontakt til andre. Desuden at skader også skal ses som et udviklingsforløb og endvidere ikke blot som et normaliseringsforløb, men et forløb, hvor man kan bygge videre på andre interesser, som spilleren måske ikke normalt kan bruge samme tid på. At det har været en succes at tage skadesperioden som en målsætnings- og udviklingsperiode bliver dog også klart, da han tidligere end ventet bliver skaden kvit. Jeg spørger om det har været et positivt skadesforløb? Thomas svarer: ”Ja, jeg synes egentligt, det er gået rimeligt stærkt… det har kun taget 1½ måned… og egentligt har jeg været i meget godt humør her under skaden.” Jeg spørger videre ind til dette og hvad han tror, det skyldes. Thomas svarer: ”Nok det at jeg har mærket fremgang på andre områder.”

 

At fokusere på opgaver giver bedre skadesforløb

Det er væsentligt at holde sig for øje i skadesforløb at denne periode ikke blot har en fysisk konsekvens for spilleren, det griber også ind i spillerens identitet og som Thomas nævner, mærker han også en mental (humøret) og social konsekvens (er ikke sammen med de andre spillere) af at være skadet, hvorfor det er væsentligt for trænere og ledere at integrere og aktivere spilleren på andre måder. At fokusere på nye mål indenfor andre områder (fysisk, mentalt og socialt) og opgaver (handlingsplaner for forløbet) giver spillerne en udvej til et mere fremadrettet fokus for skadesforløbet og en mulighed for at holde humøret oppe. Det vi har set er mere motiverede og positive spillere, der ikke bruger alle deres kræfter på at være frustrerede over ikke at kunne spille.

Mange hilsner

Carsten og Christian

Vindermentalitet.dk

Uddannelse giver dig bedre muligheder for at opnå succes – både under og efter karrieren

Det er efterhånden de færreste udøvere der står uden mulighed for at uddanne sig sideløbende med satsningen på sportskarrieren og der er i de senere år kommet et stort fokus på nødvendigheden af et sikkerhedsnet ved et karrierestop. Det er dog stadig ikke unormalt at vi hører historier om sportsudøvere der efter en endt karriere i sporten mere eller mindre står tilbage som sociale tabere uden job og nogle gange uden livsmod. Værst ser det ud for de store sportsgrene som fodbold, hvor man efterhånden allerede i en alder af 17 år kan være en del af den heldige promille der lever af sin sport – så hvorfor uddanne sig?

Forklaringerne vi hører fra udøvere, for ikke at have taget sideløbende uddannelse handler oftest om: ”jeg havde ikke tid”, ”jeg havde ikke overskuddet”, ”jeg har aldrig været god i skolen, så hvorfor bruge tid på det” eller ”jeg satser 100 % på min sport og jeg skal nok slå igennem”. Vores erfaring er her, at det kan være svært at overbevise udøvere om at tænke langsigtet, når nu sporten i så høj grad træner deres udøvere i at tænke kortsigtet – fokusere på næste kamp eller konkurrence.

Uanset om du som udøver måske bruger en af overstående undskyldninger, eller at du som træner eller leder bruger lignende overfor dine udøvere når uddannelsesvalget står for døren, vil vi her gøre dig opmærksom på de guldgrupper der ligger i at forene sporten med uddannelse. For det tyder på, at det at uddanne sig ikke kun sikrer dig langsigtet når karrieren stopper, men også påvirker dine kortsigtede muligheder for at opnå succes som sportsmand. Eliteidræt og Uddannelse kan med god planlægning gavne hinanden gensidigt.

Kompetencer der opnås i eliteidræt:	Kompetencer der opnås under uddannelse:
Målrettethed Disciplin Struktureret ”Vindervilje” – konkurrencefokus Færdigheder Ensidig identitet	Fleksibilitet ”At lære at lære” Netværk Refleksion – opgavefokus Viden Flersidig identitet

Som det ses af den opstillede tabel så er der umiddelbart forskel på det man lærer og har fokus på i de to områder. Hvor det man oftest lærer i sporten, er kompetencer som at være målrettet, disciplineret og konkurrencemindet, er det andre ting som det at være fleksibel, kunne løse og have fokus på opgaver og udvikling af viden, der er fokus på i uddannelser.

Der hvor vi ser gensidig påvirkning er, at uddannelse fordrer udviklingen af basale “Life Skills” og sociale kompetencer der ligger udover idrætten. Disse evner smitter afgørende af på evnen til at takle modgang i idrætten og til at danne frugtbare relationer med dine holdkammerater og trænere, så der er hjælp at hente, både når krisen kradser og når næste skridt i udviklingen skal tages. Uddannelse giver desuden evnen til transformation af kompetencer mellem forskellige arenaer. Det vil sige, at det du lærer gennem sporten, lærer du gennem din uddannelse at kunne overføre til andre områder.

Uddannelse giver dig også mulighed for at få mere viden om hvad det er du er god til udover idrætten. Dette kan være medvirkende til, at dit selvværd og humør ikke alene bliver bundet op på, hvorvidt du for tiden har succes i din sport. Og dette påvirker igen din evne til at takle modgang og bevare det positive og fremadrettede tankesæt.

Særligt vigtigt er det, at uddannelse ofte øger dine evner til at tænke over egne og andres handlinger og dispositioner. Med andre ord får du trænet hovedet til at kunne se nye områder du og andre kan udvikle dig indenfor, eller til at analysere taktik og spotte modstanderens svagheder.

I sportens verden tilrettelægger man ofte aktiviteter og træning som om hovedet ikke er til stede under sportsudøvelse. Man laver ”hovedløse” gentagelser af isolerede øvelser eller skabelonøvelser, som fuldstændigt løsriver træningen fra den virkelige sammenhæng den foregår i, hvor det at tænke rigtigt og forholde sig til forskellige situationer og problemer er afgørende. Med andre ord er alt koordineret igennem tankevirksomhed og derfor må du lære at indstille tankerne hensigtsmæssigt. Processen foregår ofte sådan at en færdighed indlæres mere refleksivt for derefter at blive ”tavs” – hvilket vil sige at vi ikke behøver at tænke over den for at kunne udøve færdigheden. Men et forøget fokus på hvorfor vi er gode – altså finde ud af hvordan vi lærer bedst– og hvorfor vi er gode til nogle ting og dårlige til andre kan give et øget fokus på refleksionen og evnen til hele tiden at forbedre sig. Det i dag ikke, som for bare 10-15 år siden, længere nok at være ”tavs” god. Udviklingen indenfor den enkelte sportsgren foregår så hurtigt at du også er nød til at vide hvad og hvorfor du er god, så du kontinuerligt kan forandre din ”tavse” kunnen.

 Har du gennem læsning af ovenstående indset, at du måske bør fortsætte eller starte med i højere grad af forene din sport med uddannelse, sidder du måske også med det afgørende spørgsmål: hvordan skaber man harmoni mellem min uddannelse og sport så man er i stand til at have overskud begge steder?

Besvarelsen af dette spørgsmål er essentielt for at skabe en sammenhæng i en travl hverdag med elitesport og uddannelse. Det kan lade sig gøre, men det kræver struktur og arbejde, da det ikke altid er nemt og det vil formentlig til tider være både frustrerende og hårdt. Derfor kræver det, at du gør dig nogle overvejelser over hvad det er du får ud af det både i det korte og i det lange løb og ikke kun se på ”et her og nu perspektiv” frem mod næste kamp – der er også en tid efter din karriere som eliteudøver.

For det første handler det dog grundlæggende om at få hverdagen til at fungere, og udfordringen består her i at få tid, energi og økonomi til både idræt og uddannelse. Det er altså et scenarie hvor det hele skal passe sammen – at få plads til at både eliteidræt, uddannelse og privatliv “spiller sammen”. Her er der dog hjælp at hente. Vi giver her fem centrale råd for at skabe harmoni mellem elitesport og uddannelse.

5 gode råd til at skabe harmoni mellem eliteidræt og uddannelse:

Lav en handlingsplan for hvordan du tidsmæssigt skal få din idræt til at fungere med en uddannelse – hvor meget tid har du til at læse og hvor meget tid bruger du på din idræt?

Sæt realistiske målsætninger for din idræt og din skolegang – hvad er muligt at nå og hvad er ikke muligt?

Få vejledning og supervision omkring foreningen af eliteidræt og uddannelse og udfordringerne i din hverdag.

Hvordan lærer du bedst? Er det udbytterigt for dig at gå til forelæsninger? Lærer du bedst ved at du ser eller hører informationer eller er bare det at læse nok til at du husker stoffet?

Det ikke altid muligt at ”være den bedste” til både din idræt og uddannelse. Accepter indimellem det næstbedste i uddannelsen.

Du kan derudover hente inspiration i hæftet ”Sport og uddannelse”, udgivet af Syddansk Elite og Study4Player, hvor du desuden finder mange gode råd og kommentarer fra diverse elitesportsudøvere.

 Held og Lykke

 Mange hilsner

Vindermentalitet.dk

Konflikter som drivkraft – en vej til vindermentalitet

(Nedenstående eksempel er et lille udklip taget fra en udviklingssamtale med et Dansk Mesterhold inden for et boldspil. Samtalen foregik i januar, som optakt til at forbedre trænings- og præstationsmiljøet frem mod nogle vigtige kampe.  Tanken er at illustrere hvordan konflikter egentligt bør forstås og håndteres som en drivkraft. )

Udfordrende udsagn

Højre backen Peter, har netop vendt papiret med udsagnet ”vi er gode til at overholde vores aftaler” som er et af flere udfordrende udsagn der ligger på bordet foran den samlede superliga trup. Spillerne sidder og funderer lidt inden de, på samme tid, alle vender enten et enig eller et uenig kort. Der er cirka lige mange der er enige og uenige og Peter, som er uenig får lov at starte; ”Jeger uenig med udgangspunkt i, at jeg synes der er for mange der ikke laver deres fysiske træning og i stedet går og pjatter. Det frustrerer og demotiverer mig helt vildt og har gjort det i lang tid. Og sådan er der egentligt mange ting”. Straks efter at Peter har talt færdig, siger jeg til ham, at han er nødt til at overholde spillereglerne, som netop er blevet gennemgået:

1) Tal til den/de person(er) som din pointe retter sig mod.2)Tal, sådan at det er muligt for at andre at forstå din pointe, så i kan udvikle jer sammen.3)Vær nysgerrig, åben og mulig at influere.4) At tale og lytte er både en ret og en pligt.

 Peter der er anfører for holdet siger ok og fortsætter; ”Jamen Søren og Tim, så er det primært jer to. Jeg synes kun i laver halvdelen af jeres program og det ser ud til at i springer over hvor gærdet af lavest og ender med at stå og pjatte og tage fokus fra os andre bl.a. Eske”. Det er tydeligt at Søren havde forventet at han ville blive nævnt, men Tim´s farve i hovedet illustrerer, at han er lige ved at springe. Jeg vælger helt bevidst at lade Tim koge lidt længere og spørger ud til de resterende uenige spillere, hvad de tænker på i forbindelse med Peters kommentar og om de har tilføjelser. Der kommer forskellige tilføjelser omkring andre områder, hvor aftalerne heller ikke bliver overholdt. Jeg noterer dem, men holder fast i dem der relaterer sig til konflikten omkring den fysiske træning. Flere spillere tilkendegiver at det også forstyrrer og irriterer dem. Nu giver jeg Tim taletid, med spørgsmålet: ”hvilke dele af det de andre siger, kan du nikke genkendende til”? Tim som udadtil fremstår som en hårdnakket fyr er tydeligvis påvirket af kommentarerne og tager sig til øjnene, inden han fortsætter: ”Jeg er så træt af at høre på folks evindelige kommentarer omkring min fysiske træning. Jeg har fandme fortalt dem, at jeg ikke kan lave halvdelen af øvelserne pga. knæskaden og i øvrigt er det ikke mig der bukker under når træningen bliver lidt hård.”  Jeg stopper Tim op og spørger en af de andre spillere, hvad han tænker om Tims kommentar. Rasmus griber bolden og fortsætter: ”Det kan jeg godt se, at du ikke kan lave hele dit program, men hvorfor skal du så trække Søren med i det og i øvrigt også påvirke os andre, når du selv er færdig”. Tim er tydeligvis glad for at blive forstået men udtaler nu: ”Men det er sku ikke mit ansvar om Søren laver sin træning og om Eske lader sig forstyrre. De burde være professionelle nok til selv at styre det”. Jeg griber bolden og spørger ud til alle spillerne om de kan komme med eksempler på andre situationer, hvor holdet lader sig påvirke af enkeltes opførsel, indstilling mv. Der kommer flere perspektiver fra kamp og træning og lidt senere vender jeg tilbage til Tim med spørgsmålet; Med udgangspunkt i det du lige har hørt hvad tænker du da om situationen med den fysiske træning? Tim er mere løsningsorienteret denne gang og udtaler: ”J o, jeg kan da godt se, at jeg selvfølgelig også bør tage ansvar for hvordan min attitude og opførsel påvirker de andre. Det er vel det det handler om i forhold til at nå vores fælles mål, måske skal jeg bare gå ud af lokalet når jeg selv er færdig”.

 

 Hvis du vil performe, så sørg for kontinuerligt at ”storme”

Sådan fortsatte samtalen gennem 2-3 timer over forskellige temaer som spillerne tog op og svarede på i forhold til forskellige udsagn som kom på bordet. Som ovenstående modeller illustrerer, var hele tanken med udviklingssamtalen, at sætte gang i ”storming” processer. Jeg ville altså have gruppen væk fra en laden stå til fase ”forming”, som vi havde observeret de havde været i for længe og haven dem hen mod, at diskutere forskellige problemfelter og dermed rejse konflikter som endnu ikke var kommet til overfladen. I denne fase handler det om, at koordinere forståelser, så fælles værdier og aftaler kan komme på plads og dermed nå ”norming” stadiet. Det er her man skaber forudsætninger for kontinuerlig udvikling og toppræstationer (performing) og også her værdien om fortsat at turde ”storme” kan skabes.

Afgørende for om sådanne processer lykkes er, at forklare spillerne hvad meningen er med samtalen. For mit vedkommende introducerede jeg dem for ovenstående modeller og tanken bag ved de forskellige faser. Med andre ord, ville jeg skabe mening med ”galskaben”, for på bedre vis at skabe forudsætninger for at de selv ville kunne fortsætte processen.

 

Resultater og udvikling af vindermentalitet

3 uger efter samtalen, som forløb over to gange, kom den mest betydningsfulde spiller fra holdet hen og sagde: ”Normalt giver jeg ikke meget for det psykologi fis og snakken om tingene, men jeg må indrømme, at de sidste par ugers træning, har været de bedste i den tid jeg har været i klubben (2 år) Jeg har sku selv været en tøs og der er ingen tvivl om at det har løftet vores præstationer i kamp”.

Kunstens i forhold til om sådanne teamudviklingsprocesser bliver en succes, handler grundlæggende om, at få teamet til at reflektere over: Hvad er det vi gør pt.?, Hvorfor gør vi det på denne måde? (hensigtsmæssigt?) Og hvordan kunne vi gøre det anderledes? Kan man af den vej få teamet og spillerne til selv kontinuerligt at stille høje og nye krav og forventninger til kamp og træning, er vejen til vindermentalitet lagt. Men vejen er ikke nogen kort genvej – den er lang og ”skridtene”(processerne) må gentages og opretholdes.  

Mange hilsner

Carsten og Christian

Vindermentalitet.dk

Inspiration til talentudvikling – Et psykologisk perspektiv

Talentudvikling er et anerkendt satsningsområde i Danmark. En lang række kommuner har søgt om at blive “elitekommuner” under Team Danmark, og flere er allerede udpeget. De forpligter sig blandt andet til at lave god talentudvikling. Flere sportsklubber skaber “sports colleges” eller lignende talentskoler. Der eksperimenteres med eliteklasser på offentlige skoler. Kraftcentre skyder op i flere sportsgrene. Team Danmark har netop defineret aldersrelateret træning og sportspsykologi som to store satsningsområder i dansk elitesport, og fundet midler til såvel forskning som gode praktiske projekter. Denne bog kan give inspiration til alle disse tiltag.

Artiklen “Vejen til vindermentalitet og førsteholdet” følger op på udviklingen af intelligente fodboldspillere. Med udgangspunkt i en moderne forståelse af viden og læring, der skelner mellem viden om og viden hvordan og mellem færdigheder, kompetencer og kreativitet. Der lægges op til en diskussion om arbejdet med talentudvikling i dansk fodbold. Hvad skal man kunne for at glide ind på førsteholdet og hvordan lærer man det? Det har vi diskuteret længe. Her kommer et sammenhængende og teoretisk velfunderet bud, med rod i en moderne læringsforståelse.

Udfordringer og talentudvikling anno 2008

Det er svært at komme udenom, at eliteidrættens- og specielt fodboldens vilkår har forandret sig de seneste årtier. Fodbold er blevet både: ”big business, high politics & advanced science” En eksponentiel udvikling i konkurrencen og dermed i tempo, teknik og taktik er bare nogle af årsagerne til, at det bliver stadigt sværere at nå til tops indenfor sporten. For udøvere og trænere har det betydet en øget interesse og nødvendighed i at inddrage flere midler og nye metoder i træningen. Ikke kun kvantitativt (tidsmæssigt), men også kvalitativt (vidensmæssigt), hvor eliteidrætten understøttes af andre områder som forskning, test, ernæringseksperter, idrætspsykologi, idrætsfysiologi og endda doping. Indenfor de seneste år er turen nu kommet til talentrekruttering og talentudvikling, som er blevet opprioriteret voldsomt. Det er bl.a. blevet et af Team Danmarks nye satsningsområder, og indenfor fodbold har nye transferregler og andre forhold betydet, at det nu i højere grad kan betale sig for selv de største og mest pengestærke klubber at satse på talentarbejdet. Opblomstringen af tiltag som fodboldcolleges, ses nu også i danske klubber, der sågar har fodboldskoler i ”tredjeverdens” lande og diverse talentsamarbejder (eks. FCK, FCM og senest Vejle). Tanken er umiddelbart, at talenterne skal spottes før andre og dernæst opdrages og trænes til at kunne indgå i førsteholdstruppen og levere præstationer kontinuerligt – måske med videresalg for øje. Bag denne ”skoling” ligger dog også rationalet om, at skal man slå til, er det nødvendigt, at udvikle de rette fysiske, tekniske og taktiske færdigheder fra en tidlig alder. Men hvordan udvikles talenternes mentale sider og hvordan skabes de rette forudsætninger for udøveren?

Nye perspektiver og tanker om sportspsykologi og talentudvikling kan findes i bogen Inspiration til talentudvikling – Et psykologisk perspektiv, som udkommer d. 1.4.2008.