(Nedenstående eksempel er et lille udklip taget fra en udviklingssamtale med et Dansk Mesterhold inden for et boldspil. Samtalen foregik i januar, som optakt til at forbedre trænings- og præstationsmiljøet frem mod nogle vigtige kampe. Tanken er at illustrere hvordan konflikter egentligt bør forstås og håndteres som en drivkraft. )
Udfordrende udsagn
Højre backen Peter, har netop vendt papiret med udsagnet ”vi er gode til at overholde vores aftaler” som er et af flere udfordrende udsagn der ligger på bordet foran den samlede superliga trup. Spillerne sidder og funderer lidt inden de, på samme tid, alle vender enten et enig eller et uenig kort. Der er cirka lige mange der er enige og uenige og Peter, som er uenig får lov at starte; ”Jeger uenig med udgangspunkt i, at jeg synes der er for mange der ikke laver deres fysiske træning og i stedet går og pjatter. Det frustrerer og demotiverer mig helt vildt og har gjort det i lang tid. Og sådan er der egentligt mange ting”. Straks efter at Peter har talt færdig, siger jeg til ham, at han er nødt til at overholde spillereglerne, som netop er blevet gennemgået:
| 1) Tal til den/de person(er) som din pointe retter sig mod.2)Tal, sådan at det er muligt for at andre at forstå din pointe, så i kan udvikle jer sammen.3)Vær nysgerrig, åben og mulig at influere.4) At tale og lytte er både en ret og en pligt. |
Peter der er anfører for holdet siger ok og fortsætter; ”Jamen Søren og Tim, så er det primært jer to. Jeg synes kun i laver halvdelen af jeres program og det ser ud til at i springer over hvor gærdet af lavest og ender med at stå og pjatte og tage fokus fra os andre bl.a. Eske”. Det er tydeligt at Søren havde forventet at han ville blive nævnt, men Tim´s farve i hovedet illustrerer, at han er lige ved at springe. Jeg vælger helt bevidst at lade Tim koge lidt længere og spørger ud til de resterende uenige spillere, hvad de tænker på i forbindelse med Peters kommentar og om de har tilføjelser. Der kommer forskellige tilføjelser omkring andre områder, hvor aftalerne heller ikke bliver overholdt. Jeg noterer dem, men holder fast i dem der relaterer sig til konflikten omkring den fysiske træning. Flere spillere tilkendegiver at det også forstyrrer og irriterer dem. Nu giver jeg Tim taletid, med spørgsmålet: ”hvilke dele af det de andre siger, kan du nikke genkendende til”? Tim som udadtil fremstår som en hårdnakket fyr er tydeligvis påvirket af kommentarerne og tager sig til øjnene, inden han fortsætter: ”Jeg er så træt af at høre på folks evindelige kommentarer omkring min fysiske træning. Jeg har fandme fortalt dem, at jeg ikke kan lave halvdelen af øvelserne pga. knæskaden og i øvrigt er det ikke mig der bukker under når træningen bliver lidt hård.” Jeg stopper Tim op og spørger en af de andre spillere, hvad han tænker om Tims kommentar. Rasmus griber bolden og fortsætter: ”Det kan jeg godt se, at du ikke kan lave hele dit program, men hvorfor skal du så trække Søren med i det og i øvrigt også påvirke os andre, når du selv er færdig”. Tim er tydeligvis glad for at blive forstået men udtaler nu: ”Men det er sku ikke mit ansvar om Søren laver sin træning og om Eske lader sig forstyrre. De burde være professionelle nok til selv at styre det”. Jeg griber bolden og spørger ud til alle spillerne om de kan komme med eksempler på andre situationer, hvor holdet lader sig påvirke af enkeltes opførsel, indstilling mv. Der kommer flere perspektiver fra kamp og træning og lidt senere vender jeg tilbage til Tim med spørgsmålet; Med udgangspunkt i det du lige har hørt hvad tænker du da om situationen med den fysiske træning? Tim er mere løsningsorienteret denne gang og udtaler: ”J o, jeg kan da godt se, at jeg selvfølgelig også bør tage ansvar for hvordan min attitude og opførsel påvirker de andre. Det er vel det det handler om i forhold til at nå vores fælles mål, måske skal jeg bare gå ud af lokalet når jeg selv er færdig”.

Hvis du vil performe, så sørg for kontinuerligt at ”storme”
Sådan fortsatte samtalen gennem 2-3 timer over forskellige temaer som spillerne tog op og svarede på i forhold til forskellige udsagn som kom på bordet. Som ovenstående modeller illustrerer, var hele tanken med udviklingssamtalen, at sætte gang i ”storming” processer. Jeg ville altså have gruppen væk fra en laden stå til fase ”forming”, som vi havde observeret de havde været i for længe og haven dem hen mod, at diskutere forskellige problemfelter og dermed rejse konflikter som endnu ikke var kommet til overfladen. I denne fase handler det om, at koordinere forståelser, så fælles værdier og aftaler kan komme på plads og dermed nå ”norming” stadiet. Det er her man skaber forudsætninger for kontinuerlig udvikling og toppræstationer (performing) og også her værdien om fortsat at turde ”storme” kan skabes.
Afgørende for om sådanne processer lykkes er, at forklare spillerne hvad meningen er med samtalen. For mit vedkommende introducerede jeg dem for ovenstående modeller og tanken bag ved de forskellige faser. Med andre ord, ville jeg skabe mening med ”galskaben”, for på bedre vis at skabe forudsætninger for at de selv ville kunne fortsætte processen.
Resultater og udvikling af vindermentalitet
3 uger efter samtalen, som forløb over to gange, kom den mest betydningsfulde spiller fra holdet hen og sagde: ”Normalt giver jeg ikke meget for det psykologi fis og snakken om tingene, men jeg må indrømme, at de sidste par ugers træning, har været de bedste i den tid jeg har været i klubben (2 år) Jeg har sku selv været en tøs og der er ingen tvivl om at det har løftet vores præstationer i kamp”.
Kunstens i forhold til om sådanne teamudviklingsprocesser bliver en succes, handler grundlæggende om, at få teamet til at reflektere over: Hvad er det vi gør pt.?, Hvorfor gør vi det på denne måde? (hensigtsmæssigt?) Og hvordan kunne vi gøre det anderledes? Kan man af den vej få teamet og spillerne til selv kontinuerligt at stille høje og nye krav og forventninger til kamp og træning, er vejen til vindermentalitet lagt. Men vejen er ikke nogen kort genvej – den er lang og ”skridtene”(processerne) må gentages og opretholdes.
Mange hilsner
Carsten og Christian
Vindermentalitet.dk

No comments yet
Kommentar feed for denne artikel